Køge Huskors - en nådesløs heksejagt

Måske har du set DR-dokumentarserien 'Heksejagt', som over fire afsnit giver et indblik i en mørk og brutal tid i danmarkshistorien, hvor trolddomsanklager og heksebrændinger nåede et uhyggeligt omfang.

Perioden strakte sig fra efter reformationen i 1500-tallet frem til slutningen af 1600-tallet, og et af seriens afsnit handler om Køge Huskors, der anses for danmarkshistoriens mest omfattende heksesag.

Djævlebesættelse i huset på torvet?

De indledende begivenheder i Køge Huskors-sagen startede i 1608, da købmandskonen Anna Bartskær og hendes familie begyndte at høre uforklarlige dyrelyde i deres hus om natten. 

Det lød, som om en dæmonisk høne klukkede under deres seng, og i gården så de en "forfærdelig skrubtudse" gå underligt på store hønselignende bagben.

Kort efter blev familiens børn ramt af skræmmende besættelser og syner. En plejesøn blev kastet rundt i kramper, og familiens otteårige datter insisterede på, at hun kunne se djævelen som en stor karl med herlige klæder og store, slemme øjne.

Senere blev Annas mand Hans ramt af alvorlig sygdom. Han følte det, som om "den onde fjende lå hver dag fra klokken elleve til to på hans ryg som en kornsæk", og inden Hans Bartskær døde, sagde han til Anna, at hun ikke havde Gud og sin kære husbond hos sig i sin seng, nej, hun havde Satan hos sig.
 

Johanne, Kirstine og døbefonten

De pinsler, der plagede købmandsfamilien på hjørnet af torvet midt i Køge by, stod på i flere år, og i en tid præget af dyb religiøsitet, folketro og angst for Satan lå årsagen lige for: Det måtte skyldes trolddom og djævelskab.

Men hvor kom det fra? Hvem var skyld i de ulykker, der ramte familien?

Familien Bartskærs mistanke rettede sig mod en kvinde fra det nærmeste nabolag, Johanne Thomesis. Bartskær-familien havde tidligere været på god fod med Johanne Thomesis, men de var kommet i konflikt, og Johanne Thomesis var tidligere blevet beskyldt for at være heks af en dømt kvinde i en anden sag ti år tidligere. 

De nye anklager fik næring af det gamle rygte og ramte også Johannes tjenestepige Kirstine Lauridsdatter, der skulle være blevet lokket til at tisse i kirkens døbefont. Det fremgår af Kirstines vidnesbyrd fra sagen, at en anden af de dømte kvinder, Maren af Ringsbjerg, havde stillet Kirstine i udsigt, at hun dermed bedre kunne helbrede hende, og at Kirstine var "vanfør udi hendes lår".

13 kvinder brændt på bålet

1600-tallet var generelt en tid, hvor kong Christian 4. satte hårdt ind for at rense sit rige for troldfolk. Det forventedes derfor fra magtens centrum, at der blev taget affære.

Johanne Thomesis og de efterfølgende Køge Huskors-dømte kvinder blev sat i det fangehul under Køge Rådhus, der senere blev kendt som Troldkonekælderen. Trolddomsanklagerne fik vidtrækkende konsekvenser, for når først en kvinde var dømt for trolddom, var det lovligt at anvende tortur for at få hende til at afsløre sine medskyldige, byens andre hekse. 

Blev man kendt skyldig i trolddom, var straffen "bål og brand", og i løbet af tre år, fra 1612 til 1615, endte uhyggeligt mange kvinder i Køge deres liv på bålet. 

Det nøjagtige antal ofre kommer an på, hvordan man afgrænser sagens omfang, men tæller i hvert fald 13 henrettede kvinder. Derudover begik to kvinder selvmord for at undgå bålet. Kun en enkelt, Voldborg Bødkers, havde held til at flygte fra byen. Man fandt aldrig ud af, hvor hun var forsvundet hen.

Anna Bartskærs egen fortælling

Det er sjældent, man har detaljerige førstehåndsberetninger fra sager om trolddom, men Anna Bartskær kunne læse og skrive, og hun nedskrev sin egen beretning om den djævlebesættelse, hun mente, havde ramt hendes hus.

Hendes fortælling blev udgivet i 1674 med titlen Kjøge Huskors af præsten Johan Brunsmand. Ordet "huskors" blev brugt om "forhold, som volder plage i et hus".

Anna selv nævner ikke de kvinder, der mistede livet som følge af hendes anklage. Teksten konkluderer blot, at "de fik deres løn som sådan ondt havde kommet afsted og indført Satan i vores hus."

Du kan låne bogen hos os på biblioteket og læse Annas egen beskrivelse på 1600-tals-dansk.

Bogen indeholder også andre tekster om Køges historie generelt, bl.a. kan man læse, at Køge var så velstående, at kongen allerede før 1600-tallet følte sig ”foranlediget til at tage til orde mod Køgeborgernes alt for prægtige begravelser”.

Podcasts om sagen

Historien om Køge Huskors kan du høre udfoldet i P1-podcasten Onde Anna, som forfatter Olga Ravn har produceret sammen med DR-journalist Ruth Storm.

Lyt til 'Onde Anna'-podcasten hos DR

Podcasten Da djævlen kom til byen fletter fortid og nutid sammen. Den er produceret af Lea Linstow og Museum Sydøstdanmark.

Lyt til 'Da djævlen kom til byen' på Soundcloud - eller find den på din foretrukne podcast-app.

Olga Ravn og Køge Huskors

Forfatter Olga Ravn har arbejdet kunstnerisk med Køge Huskors-sagen i flere sammenhænge. 

I ritualer og skrift har hun fx skabt et mindesmærke for de 16 kvinder som en kunstnerisk handling.

Det blev bl.a. udtrykt i udstillingen ET HENFØRT ÅR på museet KØS (nu MAPS) i Køge, hvor Olga Ravn havde indsamlet planter som klitfyr, gyvel, røllike, birk, kørvel og hvidtjørnebær ved Ellebækstien og indfarvet stoffer med udtræk fra planterne. 

At planterne blev indsamlet ved Ellebækken skyldtes, at det efter sigende var netop der, kvinderne mødtes for at fremmane djævelen for 400 år siden.

Samtidig har Olga Ravn gennemskrevet arkivmateriale fra retssagerne og nedskrevet sine egne betragtninger over kvindernes skæbne. Disse tekster er samlet i en logbog med optegnelser, digte og to af de 16 kvinders historier.

Gå ad hekse-ruten

På Historisk Atlas kan du finde en online-guide til en vandring gennem Køge med fortællinger fra Køge Huskors-sagen - ikke mindst kan du læse nærmere om de kvinder, der blev anklaget og dømt.

De trolddomsdømte kvinder var:
 

• Boel Peders
• hendes datter 
• Johanne Thomesis, Byegaarden
• Hendes tjenestepige, Kirsten Larsdatter 
• Mette Banghors 
• Voldborg Bødkers 
• Maren Murmesters
• Maren i Ringsbjerg
• Annike Christoffers 
• Anne Olufs/Oluf Andersens kone
• Karen Eriks 
• Kirsten Væverkvinde
• Maren Bysvends
• Else Peder Holtugs 
• Birgitte Oluf Rokkemagers 
• Mette Nauns

Kilde: Køge Arkiverne, Anette Månsson

Familien Bartskærs hus eksisterer ikke længere, men lå på hjørnet af torvet på en grund, hvor der i dag er et grønt hus med en tøjbutik. På muren kan man se en mindeplade, som fortæller, at Køge Huskors "huserede" her. 

De kvinder, der blev anklaget og dømt, har til gengæld aldrig fået noget mindested.